Vedtægter for Gade Foreningen


§ 1. Navn og hjemsted

Stk. 1. Foreningens navn er Gade Foreningen.

Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

§ 2. Formål

Stk. 1. Foreningens formål er:

A ) med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende
fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed
medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv
og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

B ) at støtte projekter og arrangementer i København, der er til gavn for unge, samt at støtte andet almennnyttigt og kulturelt arbejde.

C ) at forestå planlægning og gennemførelse af kulturelle arrangementer, herunder festivaler, koncerter, workshops ect. samt anden i forbindelse hermed stående eller afledt virksomhed.


§ 3. Medlemskreds

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og
vilje til at arbejde for foreningens formål.

Stk. 2. Medlem er enhver, der ønsker medlemskab og har betalt kontingent, og som i det seneste medlemsår har ydet mindst 24 timers ulønnet arbejde ved aktiviteter godkendt af foreningens bestyrelse.

Stk. 3. Indmeldelse sker på foreningens
indmeldelsesblanket. Medlemsskabet er først gyldigt,
når medlemmet har betalt kontingent.

Stk. 4. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen
fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert
regnskabsår.

Stk. 5. De i §6 Stk. 11 nævnte æresmedlemmer er kontingentfri medlemmer af foreningen.

Stk. 6. Udøver et medlem en for foreningen skadelig virksomhed, kan dette udelukkes som medlem ved beslutning i foreningens bestyrelse. En sådan beslutning kan indbringes for generalforsamlingen.

Stk. 7. Tilskud til foreningen, herunder tegning af abonnement eller ligende, medfører ikke medlemsskab

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste
myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt
inden udgangen af 10. måned og indkaldes med mindst
tre ugers varsel ved e-mail, brev til medlemmerne eller
ved annoncering i den lokale dagspresse med angivelse
af dagsorden.

Stk. 3. På generalforsamlingen har medlemmer, der er fyldt 15 år, og som senest 7 hverdage inden generalforsamlingen er registreret i overensstemmelse med §3, og som inden samme frist skriftligt har meddelt sin deltagelse, adgang. Stemmeret kan kun udøves ved personlig tilstedeværelse.

Stk. 4. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling
skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

4. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse.

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Godkendelse af budget

8. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

9. Valg af revisor.

10. Eventuelt

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.

Stk. 6. Dirigenten leder forhandlingerne på generalforsamlingen og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultat.

Stk. 7. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.

Stk. 8. Forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer skal meddeles skriftligt til bestyrelsen senest 7 hverdage inden generalforsamlingen.

Stk. 9. Bestyrelsesmedlemmer skal, for at kunne vælges, være personligt myndige og - medmindre bestyrelsen dispenserer herfra - medlemmer af foreningen.

Stk. 10. Såfremt et af generalforsamlingen valgt bestyrelsesmedlem, herunder formand og næstformand, afgår før udløbet af valgperioden, vælges på førstkommende generalforsamling et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 11. Over det på generalforsamlingen besluttede udarbejdes referat, der underskrives af dirigenten.

§ 5. Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.

Stk. 2. Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.

§ 6. Foreningens daglige ledelse

Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der består af formand, næstformand samt 1 yderligere medlem. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Stk. 3. Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine medlemmer vælger formand og næstformand. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.

Stk. 5. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt. Formanden skal indkalde bestyrelsen, når et medlem af bestyrelsen eller revisoren fremsætter begæring herom.

Stk. 6. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer deltager i mødet.

Stk. 7. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal. Formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende.

Stk. 8. Over forhandlinger i bestyrelsen skal der udarbejdes et referat, der underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutninger, har ret til at få sin mening indført i referatet.

Stk. 9. Næstformanden træder i formandens fravær i enhver henseende i formandens sted.

Stk. 10. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv, eller søgmål mod den pågældende selv, eller om aftaler mellem foreningen og trediemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende med foreningens.

Stk. 11. Bestyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og enstemmigt udnævne en person til æresmedlem af foreningen.

Stk. 12. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

§ 7. Økonomi, regnskab og revision

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab.

Stk. 3. Inden 5 måneder efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder bestyrelsen i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom en årsrapport bestående af en ledelsesberetning, et årsregnskab med resultatopgørelse, balance og noter.

Stk. 4. Bestemmelserne i årsregnskabsloven finder anvendelse med de fravigelser og tilpasninger, der er en følge af foreningens status som forening.

Stk. 5. Den i §7 Stk. 3 nævnte årsrapport skal revideres af foreningens revisor.

Stk. 6. Den af revisor reviderede årsrapport forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse jf. §4 Stk. 4, litra 4.

§ 8. Tegningsregler og hæftelse

Stk. 1. Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/ pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af ligeledes af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem.

Stk. 2. For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen hæftelse for de foreningen påhvilede forpligtelser.

§ 9. Uddeling og overskudsanvendelse

Stk. 1. I overensstemmelse med formålsbestemmelsen træffer bestyrelsen beslutning
om anvendelse af foreningens midler.

Stk. 2. Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af foreningen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan ikke tillægge bestyrelsesmedlemmer, revisorer og personer, der
indtager en ledende stilling i foreningen, andre ydelser end et vederlag, som ikke
må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets
omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer
ved ægteskab eller fast samlivsforhold.

Stk. 4. Ydelse af lån og sikkerhedsstillelse for lån til den i §9 Stk. 3 nævnte kreds er ikke
tilladt.

§ 10. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.

Stk. 2. Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 11. Opløsning

Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

Stk. 2. Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

§ 12. Datering


Således vedtaget på den ekstra ordinære generalforsamling den 02.09.2010.